Referat 2016


Referat af Generalforsamling 2016


Generalforsamling i Grundejerforeningen Ryumvang


Dato & sted:Pilegårdsskolen, Tårnby d. 10. maj 2016 kl. 19:00 -

Referent:Peter (RE5)

Forkortelser: RE = Restrupvej,   RY = Ryumgårdsvej,

KO = Korningvej,   SK = Skørpingvej

Deltagere: RY97, RY99, RE1A, RE1B, RE2A, RE5, SK4, SK5, SK6, KO4 og KO6 (11 parceller)

 

DAGSORDEN

Punkt 1 / Valg af dirigent:

- Lars (RE2A) valgt som dirigent for mødet

- Indkaldelse foretaget i.h.t. foreningens vedtægter, konstateret ved dirigent

 

Punkt 2 / Protokol

- Formanden (Bjarne RY99) gør opmærksom på at protokollen er foreningens hjemmeside samt at alt som skal underskives er underskrevet (regnskaber, budgetter o.l.).

Punkt 3  / Beretning

Steler: Teknik & Miljøudvalget har besigtiget indkørselsforholdene til RE og var (Nov. 2015) positivt indstillet overfor opstilling af steler. Steler var oppe til vurdering i kommunen 16/3-2016 og resulterede  i afslag 4/4-2016 med begrundelsen ”forventet øgede driftsomkostninger ved påkørsel af steler”. Klageprocedure søgt indhentet men der er ikke en klageprocedure (klagemulighed) da problemstillingen omkring steler ikke er omfattet af vejloven. Dog har kommunen givet uddybende forklaring der grunder i hensyn til ”vejsikkerhed”. Formanden vil rette henvendelse til Sammenslutningen af Grundejerforeninger for at søge erfaring i hvilke muligheder vi har for at videreføre (og eventuelt vinde) sagen.

Vejprojekt (fliser):  Tilbud forsøgt indhentet fra 3 leverandører, een ville ikke byde, een ville gerne byde med så sig helst fri for at påtage sig opgaven, sidste leverandør (Marshall) havde et prismæssigt acceptabelt (konkurrencedygtigt) tilbud, gode referencer og ville gerne påtage sig opgaven. Da projektet blev igangsat viste en nærmere besigtigelse at mere omfattende udbedringer var nødvendige hvilket indebar at det oprindelige budget endte i en totaludgift for foreningen på ca. 250KKR. Foreningens medlemmer er blevet løbende orienteret herom og alle beslutninger om projektets videreførelse er taget af en enstemmig/enig bestyrelse.

Hjertestartere: Formanden har forespurgt om mulighederne for etablering af hjertestarter i regi af foreningen hos Tryg-Fonden. Hvis der skal placeres hjertestartere i grundejerforingens regi vil dette skulle finansieres af egne lommer (5-20KKR alene for hjertestarter ) da Tryg-Fonden har ca. 1.000 forespørgsler årligt og vælger placeringer ud fra antallet af mennesker der frekventerer området i nærheden af hvor hjertestopperes placere. F.eks. er der placeret hjertestarter i Vestamager Centret. Projektet skrinlagt på dette grundlag.

 

Kommentarer:

SK5 har 4 flækkede fliser der ikke er blevet skiftet i.f.m. vejprojektet. Næstformanden begrunder dette i, at udskiftningen ikke kan foretages som fliser. Alternativet ”asfalt” er blevet forkastet da det er rasende dyrt og sagen står p.t. der hvor vi er indstillede på at finde en tredje løsning med brug af betonsten. Brug af betonsten vil indebære en farveforskel i.f.t. de etablerede forhold hvilket SK5 ikke ser som et større problem. Sagen videreføres, alternativet med brug af betonsten konkretiseres hvorefter der kan træffes endegyldig beslutning herom. SK5 holdes orienteret.

Derudover ingen videre kommentarer til beretningenen som godkendes.

 

Punkt 4  /  Regnskab, budget og kontingent

- detaljeret regnskab findes på hjemmesiden. Vejfond på ca. kr. 276.000 (ult. 2015) – heraf er ca. 250.000 anvendt til renovering af fortove jfr. ovenstående.

- Kasserens regnskab accepteret af fremmødte. 


Punkt 5+6+7 / Valg af formand, valg af sekretær, valg af revisor

- Bjarne (RY99) genvalgt som formand

- Peter (RE5) genvalgt som sekretær

- Lars (RE2A) genvalgt som revisor

Der blev forespurgt om eventuelle kandidater til rollen som ”suppleant” da vi har fravalgt at have en sådan grundet foreningens størrelse. Ingen kandidater meldte sig og vi fortsætter uforandret. 


Punkt 8  /  Indkomne forslag

- der er ingen indkomne forslag

 

Punkt 9  /  Eventuelt

- Lars (RE2A) fremførte at hvis kommunen afviser steler projektet p.gr.a. forventede ”påkørsler” er det bevis for at der er et reelt problem. Selvom vi skulle ønske at selvfinansiere steler vil disse skulle opstilles på Restrupvej som er privat og dermed er påkørsel og afledte reparationsudgifter foreningens ansvar. Enighed om at søge en juridisk vurdering via Sammenslutningen af Grundejerforeninger og basere vores videre ageren i.f.t. kommunen på et sådant (juridisk) grundlag.



-