INFO til Grundejerne

Denne side er en infoside til medlemmer. Siden er primært beregnet på informationer fra bestyrelsen, når der er sket eller er planlagt noget nyt, af almen interesse.

Ofte vil det også være sendt ud på mail.


Til parcellerne i Ryumvang.                                                            Info 150202


Som man sikkert har læst i dags/uge-pressen er ”Naturpark Amager” optaget i mærkningsordningen for Danske Naturparker. Vi har som forening modtaget  et eksemplar af en Naturparkplan for perioden 2015 – 2020. Har man interesse kan den lånes hos formanden.

Den 11 februar arrangerer sammenslutningen af grundejerforeninger i Tårnby kommune et orienterings møde angående forsikringsforhold. Mødet er for grundejerforeningens bestyrelse. Men hvis nogen har spørgsmål som grundejer kan man sende dem på mail, så vil jeg prøve at få dem besvaret.

Sammenslutningen har en hjemmeside som kan være god at besøge, linken er her: www.sgtk.dk

Husk februar er kontingent måned. Betaling senest 20ende februar.

Hvis nogen har spørgsmål i øvrigt er man meget velkommen til at skrive til vores mail: post@ryumvang.dk

Med venlig hilsen.

Bjarne Mandrup Thomsen

              Formand

Til Beboerne i Ryumvang.                                                              Info 141118


Lidt info over hvad der er sket hen over sommeren.

Vi var på generalforsamlingen enige om der bør ske en oprettelse af vores fortog på de private veje.  Kontakt til kommunen i begyndelsen af juni, mundede ud i at vi i slutningen af august vidste at der ikke var specifikke regler for hvornår oprettelse skal ske, men det beror på et skøn. Herefter har formanden tilladt sig at holde ferie i lidt over en måned sammenlagt. I oktober har vi haft store problemer med store lastbiler der ødelægger rabatter og fliser ved Restrupsvejs start ved Ryumgårdvej. Vi prøver at fastholde  at de firmaer der er årsag til problemerne, også kommer til at betale for skaderne eller reparerer dem.

Det betyder ikke at vi ikke skal have taget fat på vores fortove. Men det går ikke så hurtigt som vi kunne ønske.

Vi har her i efteråret fået renset vores brønde på vores private fællesveje så de skulle nu være i orden og være i et fast program fremover.

På Korningvej har vi et ejerskift første december. Vi ønsker de gamle ejere held og lykke med ny bolig og vil selvfølgelig ønske de nye ejere velkommen når de kommer.

Der er i morgen den 19 november formandsmøde i sammenslutningen af grundejerforeninger i Tårnby kommune. Desværre kan jeg ikke deltage men vores næstformand Erik Grønning vil deltage så vi kan følge med i hvad der sker i kommunen.

Sammenslutningen har en hjemmeside som kan være god at besøge, linken er her: www.sgtk.dk

Vi nærmer os årets sidste måneden, jeg ønsker alle en god en god julemåned.

Hvis nogen har spørgsmål i øvrigt er man meget velkommen til at skrive til vores mail: post@ryumvang.dk


Bjarne Mandrup Thomsen

           Formand

Til Beboerne i Ryumvang                                                                 Info 140524


Der var i onsdags delegeret møde i sammenslutningen af grundejerforeninger i Tårnby kommune, som Ryumvang er medlem af. Jeg deltog på vores vegne. Det var et godt konstruktiv møde, hvor nyvalg kom på plads og hvor ting der rør sig i kommunen blev diskuteret og hvor kontakter til andre foreninger i samme situation som vores blev skabt.

Af speciel interesse for Ryumvang:

1. Sammenslutningen går også digital og mangler 20 ud af 106 e-mails svarende til 19 % sammenlignet med vores 4 ud af 24 svarende til 17 % er det vel ok for vores vedkommende, men jeg håber stadig at vi kan komme på 0% der ikke har afleveret en e-mail.

2. Sammenslutningen vil arbejde for at vi får bedre viden om hvordan vi kan forsikre os som forening og enkelt ejere af en parcel.

3. Sammenslutningens hjemmeside ( www.sgtk.dk ) vil være et fast punkt på deres bestyrelsesmøder. ( Det kan anbefales at besøge den)

4. Sammenslutningen har fået 5 tilbud om rensning af brønde. Det billigste var Kr. 68 per brønd per gang. De gør arbejdet færdigt og så kan de enkelte foreninger tilmelde sig ordningen.

5. Den nye færdselslov der forbyder at biler parkerer med det ene hjulpar på fortovet, kan dispenseres af kommunen. Sammenslutningen vil arbejde for at det forbliver forbudt at parkerer på fortovet, med mindre specielle ting taler herfor, for eks. meget smalle veje. Problemet med parkering på fortovet er at fliserne ikke er beregnet til at bære vægten af en tung bil, og det er ejeren af parcellen der skal betale udskiftningen.


En ting der også blev vendt på mødet under små snakken var at vi nu nærmer os sommeren og at det en gang var god kutyme at man ikke brugte støjende maskiner når man kunne forvente at andre ville slappe af i deres have som f.eks. frokost og kaffetid i weekenden, jeg håber vi stadig kan kalde det en kutyme i vores Ryumvang.

I ønskes alle en god sommer.


Bjarne Mandrup Thomsen

           Formand